Faciliteter

Lundens bondegaardsferie er et feriested for alle. Derfor skal og er der plads til alle, som har lyst til at holde ferie på landet.

2 af vore 4 lejligheder er handicapvenlige og specielt indrettet efter de gældende regler inden for Dansk Handicap Forbund (lejlighed 1og 2). I disse 2 lejligheder er der rumdækkende loftlift i soveværelset, samt 1 plejeseng og derudover er der mulighed for at få stillet en god gæsteseng ind, hvis dette ønskes. Der er direkte adgang fra soveværelse til badeværelse. Badeværelset indeholder bl.a. badestol m. tip.

I alle 4 lejligheder er der god plads til 2-4 personer (dog bør der kun være en kørestolsbruger pr. lejlighed). Alle 4 lejligheder er indrettet med: stue med tekøkken m. et lille køleskab/frys. Badeværelserne er med toiletstøtter, håndgreb i brus og badeskammel. Soveværelserne i lejlighed 3 og 4 har 2 enkeltsenge, hvor der er mulighed for at komme under med en mobil lift. Alle lejligheder har udgang til solrig terrasse og have/legeplads.

Der er en mobil lift, som er til fri afbenyttelse.

Derudover har gæsterne adgang til:

  • Sanserum, hvor der bl.a. vil være mulighed for motorisk udfoldelse.
  • Sansehave med højbede og mulighed for at lugte, smage og røre.
  • Handicapvenlig legeplads med bl.a. nedsænket trampolin, som også kan bruges ved hjælp af mobil lift.
  • Stor hyggelig fællesstue med trådløst Internet, fælles køkken, hvor morgenmad bliver serveret, og hvor man også er meget velkommen til selv at lave mad.
  • Der tilbydes fysiologisk massage som led af sanseoplevelse mod et mindre beløb.
  • Mange forskellige kæledyr, som alle kan besøges via flisebelagte stier.
  • Vi har vaskemaskine, som kan bruges mod et mindre beløb.

På feriestedet er der mange kæledyr (kvæg, hest og pony, geder, kaniner, hunde, katte, høns, ænder, gæs) og derudover er der et tæt samarbejde med nabogården, hvor der er mulighed for at komme på besøg og selv prøve at være ”økologisk landmand”.

Derudover er der gode parkeringsmuligheder på stor og flisebelagt p-plads.

 
site created and hosted by skandiaweb
Lundens Bondegaardsferie  |  Methaslundvej 1, Ø. Højst  |   6240 Løgumkloster  | Tlf: +45 23 86 53 09  |  info@lundensbondegaardsferie.dk
bookentjener.dk